60 45 60 96 anna@krzton.dk

Samtaleterapi i Aalborg ud fra dine behov

Jeg tilbyder samtaler med fokus på både almene problemstillinger og lettere til moderate psykiske vanskeligheder.

Ved mere alvorlige problemstillinger som fx psykose, alvorlig depression mm. er samtalebehandling ikke tilstrækkelig og du skal derfor søge egen læge/psykiatrisk skadestue så de kan hjælpe dig videre i det omfang du har brug for.

Det er vigtigt, at du føler dig hjulpet!

Der kan være mange grunde til at opsøge en psykolog. Her er et udpluk af hvilke problemstillinger som kan være aktuelle/jeg arbejder med:

Stress

Behandling af stress er vigtigt, når den har stået på i længere tid og er begyndt at påvirke din generelle funktionsevne. Det kan være du igennem længere tid har haft for mange opgaver i forhold til ressourcer og har symptomer i form af koncentrationsbesvær, dårlig nattesøvn, irritabilitet, kort lunte mm.

Læs mere om stress »

Depression

Depression viser sig som oftest ved symptomer såsom tristhed, håbløshed, nedstemthed, træthed og meningsløshed over en periode på mindst 14 sammenhængende dage. Fx kan selv små opgaver pludselig virke uoverkommelige og søvnrytmen forstyrres betydelig. Andre tillægssymptomer kan være nedsat selvfølelse og selvmordstanker.

Læs mere om depression »

Angst

Der findes mange forskellige former for angst. Nogle har en specifik angst i form af en fobi mens andre har en generaliseret angst. Angsten kan forekomme i afgrænsede perioder eller stå på i flere år. Symptomer kan være hjertebanken, uro, svimmelhed og kvalme. Jo mere invaliderende angsten er i forhold til generel livsudfoldelse, desto mere vigtigt er det at du søger hjælp.

Læs mere om angst »

Krise/sorg

Alle mennesker kan blive ramt af krise/sorg forbundet med fx dødsfald i nærstående familie, skilsmisse, alvorlig sygdom, tab af job eller andre store forandringer i livet. Der er flere faser forbundet med krise/sorg: chok, reaktion, bearbejdning og nyorientering. Hvor lang tid det tager at komme igennem krisen/over sorgen er meget individuelt. Ligeledes kan reaktioner variere meget.

Læs mere om sorg og krise »

Samlivsproblemer

Det er helt naturligt at opleve uenigheder i parforhold. Når problemerne i et parforhold imidlertid vokser sig store og glæden er forsvundet, kan der være gode grunde til at søge parterapi. Her har begge parter mulighed for med støtte og hjælp udefra at gøre en aktiv indsats for at få parforholdet til at fungere igen og bringe det et nyt sted hen.

Læs mere om parterpi »

Personlig udvikling

Personlig udvikling er for dig som gerne vil noget mere i dit liv men ikke ved hvordan. Det kan være der er nogle generelle mønstre som begrænser dig og/eller du ikke helt ved hvordan du skal komme videre med de drømme og ønsker du har for livet.

Læs mere om personlig udvikling »

Din trivsel er i centrum

Uanset problemstilling er der fokus på din trivsel og velvære!

Jeg tilbyder psykologisk rådgivning med henblik på, at du skal få det optimale ud af dit liv, uanset problemstilling!

Det kan være at:

  • Du har svært ved at overskue hverdagen?
  • Livet konstant spænder ben for dig?
  • Du har svært ved at forfølge dine drømme?
  • Du har mistet en nærstående for nylig?
  • Du ikke tror på at du kan få det bedre?
  • Du ikke får det ud af livet som du godt kunne tænke dig …

FÅ EN PERSONLIG OG ANONYM SAMTALE

En anonym og uforpligtende samtale med en professionel psykolog kan være det der skal til, for at du kan komme videre